Digitalisering af dit bogholderi - vi hjælper dig med at leve op til den nye bogføringslov

Fra den 1. juli 2024 skal alle danske virksomheder opfylde en række digitaliseringskrav i henhold til den nye regnskabslov. Disse nye regler og retningslinjer kan have stor betydning for din virksomheds bogføring. Vi sikrer, at dit bogholderi lever op til de nye regler og samtidig strømliner vi dine arbejdsgange og processer, så du kan fokusere på din kerneforretning.

Hos NordicWorkflow forstår vi vigtigheden af at have kontrol over bogholderiet og økonomien, men vi ved også, at det ofte kan være en tidskrævende og besværlig opgave. Især når du skal sikre overholdelse af de stadigt skiftende lovkrav. Der findes dog en løsning: Digitalisering og automatisering af dit bogholderi.

Vi hjælper dig med at implementere et digitalt bogføringssystem, der ikke blot reducerer arbejdsbyrden og sikrer overholdelse af nuværende og fremtidige regler, men som også strømliner og automatiserer dine arbejdsgange

En skræddersyet tilgang med løbende optimering

Vores mål er ikke kun at give dig en digital bogføringsløsning, men også at hjælpe dig med at udvikle og forbedre den over tid. Hos NordicWorkflow, skaber vi skræddersyede løsninger, der ikke er begrænset af systemets funktionalitet og nativeintegrationer. Vi er et konsulenthus med dygtige regnskabs- og tech-specialister, der tilpasser løsninger efter dit specifikke behov.

Vores baseline er at sørge for, at dit regnskab fungerer. Derudover er vi dedikerede til at levere kontinuerlige forbedringer og udvikling måned efter måned. I samarbejde med dig udarbejder vi månedlige optimeringsforslag, hvor vi udvælger de optimeringer, der giver mest værdi for din forretning at implementere. Dette kan for eksempel inkludere opsætning af ny Business Intelligence, udvidelse af regnskabspraksis, automatisering af processer og dybere rapportering. Vi tror på, at digital transformation er en løbende proces, der kræver agilitet og tilpasningsevne. Derfor arbejder vi tæt sammen med dig for at sikre, at din løsning altid er optimeret og opdateret i forhold til dit forretningsbehov og det skiftende teknologiske landskab.

Du ejer dine data

Vi ved, hvor vigtige dine data er for dig, og derfor sørger vi for, at du altid ejer dine egne data. Alle dine data ligger hos dig og i dine systemer, og du vil altid have samme adgang til dine data som os. Selv hvis vi udvikler specialløsninger til dig, kan du erhverve disse, hvis du ønsker det. Dette sikrer at din fortsatte drift er sikret, hvis du på et tidspunkt vælger en anden løsning eller ønsker at internalisere ansvaret igen.

"Vi tilbyder skræddersyet optimering af virksomheder, der ønsker at digitalisere deres bogholderi. Vores kombination af ekspertise, teknologi og automatisering hjælper vores kunder med at opnå en mere effektiv og rentabel forretning gennem en effektiv og automatiseret bogføringsproces." Anders Schjønning Lie, Partner & Head of Finance CORE, NordicWorkflow.

Outsourcing, men ikke udelukkelse

Vores services har karakter af outsourcing, da vi påtager os et ansvar og udfører opgaver, der er tæt knyttet til driften af din virksomhed. Vi sørger for, at du altid er oplyst og har en dyb forståelse for dine finanser. Dette gør vi blandt andet ved at sende en månedlig finansrapport, som vi gennemgår sammen med dig på et fast månedligt møde. På denne måde sikrer vi, at du bibeholder det fulde overblik, og at eventuelle spørgsmål bliver besvaret.

Et digitalt og automatiseret bogholderi er ikke kun nødvendigt for at overholde den kommende lovgivning, det giver også din forretning en lang række fordele. I kan blandt andet nemmere overvåge jeres økonomiske tilstand, reducere eller helt eliminere gentagne arbejdsgange og dermed få mere tid og flere ressourcer til at fokusere på jeres kerneforretning.

Vi er klar til at hjælpe dig med at opnå disse og mange andre fordele gennem vores services. Så hvis dit bogholderi ikke blot står over for at skulle digitaliseres, men I også ønsker at optimere og fremtidssikre jeres forretning, så lad os sammen gå i gang med jeres digitale transformation.

Anders Schjønning Lie
Partner & Head of Finance CORE
+45 21 46 96 89

Vil du vide mere? 
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Finance CORE månedsrapport